DET ER IKKE STØRRELSEN, MEN GØRELSEN ;)

Koldpresset juice

Derfor sætter vi bl.a. stor fokus på med vores måde at producere på, at alle råvarer er friske og kun produceres under kølede forhold, således at man rent faktisk kan bevare den naturlige effekt i ingefæren. Mange juiceproducenter og lignende fastslår også, at deres produkter er koldpressede, men varmebehandler/pasteuriserer eller HPP-behandler også deres produkter efterfølgende, for øget holdbarhed. Det kan dermed fremstå friskt og sundt, men i høj grad har den efterfølgende behandling sandsynligvis nedbrudt den gode naturlige virkning i ingefæren, hvorfor det til tider kan være ganske uigennemsigtigt med disse shots på markedet. Ærlig talt.

Hæmmer inflammation i kroppen

Vi bruger naturligvis ingefær i vores ”shots” i en koncentreret mængde, men ligeledes i flere af vores juice, da vi gennem et samarbejde med Laborantskolen i København, har påvist en naturlig bakteriehæmmende egenskab i ingefæren, når den kombineres med andre råvarer i juice. På den måde kan vi faktisk skabe en længere naturlig holdbarhed på et friskt produkt, samtidig med at du som forbruger også kan nyde godt af rodens gode naturlige effekter i kroppen. Nogle af de aktive stoffer i ingefæren er antioxidanter, gingeroler samt aromatiske olier. Især olierne kan styrke produktionen af hormoner, der hæmmer inflammation i kroppen, hvilket underbygger det faktum, at mange anser ingefæren for at have antibakteriel virkning.