DET VIDSTE DU IKKE OM MÆNDENE BAG FRANKLY JUICE

Juicedrikkende vandhunde

“Man bliver ikke sund ved kun at spise salat og løbe lange ture. Sundhed handler både om fysisk, mental og social velvære. Fysisk inaktivitet er ‘the worst’ i forhold til mange sygdomme, men et positivt mindset og et socialt liv er lige så vigtigt for din sundhed, som motion er,” fortæller kreativ direktør, Christian Seiersen.

Lige præcis derfor dyrker han en sport, der er god for både krop og sind – nemlig yoga, som hjælper ham til at styrke musklerne, løsne spændinger og afstresse hovedet. Engang imellem nyder han en afslappende massage, en løbetur i det grønne eller svømmer baner i den lokale svømmehal, for at komme helt ned på jorden.

Administrerende direktør, Christian Bowall, svømmer også, men han er mere til en frisk dukkert i havet.

“Jeg var lige en tur i vandet her til morgen. Det var koldt!” konstaterer han, og fortsætter:

“Jeg kan godt lide at prøve noget nyt. For eksempel sjove ting som at klatre eller windsurfe langs stranden.”

Derudover svinger han ketcheren på tennisbanen en gang om ugen og sikrer sin grundstyrke med fitness. Det lyder af meget, men de indrømmer begge to, at det kan være svært at finde tid til motion, når man både prioriterer sit sociale liv og driver en selvstændig virksomhed.

Bajer og burger giver balance

“Vi arbejder røven ud af bukserne, og det er positivt, at der sker meget. Men hvis vi bliver for overbelastede, kan det være en udfordring selv at efterleve de visioner om sundhed, vi har bag Frankly Juice. Man kan sige, at vores passion for visionen overstiger vores eget velvære,” siger Christian Seiersen.

Så husker de sig selv og hinanden på, at motion giver energi – den energi som gør arbejdet sjovt, selvom der er travlt på jobbet. Men de sørger også for at forkæle sig selv. Især Christian Bowall er en livsnyder og har altid sat stor pris på lækker mad.

“Jeg går rigtig meget op i kvaliteten af det, jeg spiser! I weekenden elsker jeg en god øl, og hvis der åbner et nyt spændende sted i byen, så kan jeg godt lide at prøve det – men det er jo ikke noget, jeg gør til daglig. I hverdagen spiser jeg meget varieret, og jeg gider slet ikke spise skodmad, der er proppet med dårlige ting. Så min opskrift på sundhed er en balanceret livsstil, hvor der er plads til en god burger en gang imellem” siger Christian Bowall.

Netop balance er også en bærende værdi bag Frankly Juice. For Frankly Juice har intet at gøre med hverken juicekure eller vægttab – eller sukkerholdigt saftevand, i den anden ende af spektret. Frankly Juice er helt simpelt ren, frisk juice: økologisk, koldpresset og fuld af vitaminer og smag. Og fordi Aarstiderne leverer juicen direkte til døren, gør Frankly Juice det endnu nemmere at få sundheden ind i en travl hverdag. Så bestemmer du jo selv, om den bagefter står på en chokoladebar eller en løbetur.

3 hurtige om sundhed fra Frankly Juice

1. Din sundhed afhænger ikke kun af kost og motion. Sundhed handler også om dit mentale velvære og dit sociale liv.

2. Arbejdspres er en barriere for sundhed. Det mærker vi selv. Husk at spænde af med fx massage, yoga og måske en stresscoach.

3. Motion skal være sjovt og må gerne byde på nye oplevelser. Du behøver ikke løfte vægte i fitnesscentret. Udfordr dig selv med fx windsurfing, svømning eller klatring.