ET BEVIDST VALG HANDLER OM TILVALG OG FRAVALG

I henhold til vores emballageløsninger er der ingen tvivl om, at vi i fremtiden, når udviklingen er nået så langt, vil arbejde i en retning af noget bionedbrydeligt. Indtil da vil vi så vidt muligt fokusere indsatsen på genanvendelse af vores nuværende emballage, samt på nogle af de andre helt store områder inden for miljø og bæredygtighed.

Madspild

Madspild i særdeleshed en synder, fordi den største klimabelastning sker ved produktion af fødevarer, herunder bl.a. ved fremstilling, forarbejdning og køling af den færdige fødevare. Så når vi smider over 1 milliard tons madvarer ud i hele verden hvert år, er dette et område, hvor vi virkelig har mulighed for at gøre en forskel, både miljømæssigt og samfundsøkonomisk.

I den forbindelse gør vi, hvad vi kan for at udnytte råvarerne til det fulde, samt sælge produkterne før de produceres, således at spild kan minimeres. Derfor er vi naturligt nok ikke lige så fleksible som andre producenter, da vi ikke har et kæmpe lager af råvarer, som kan holde sig i lang tid. Vi får råvarer leveret i henhold til, hvad vi forecaster hos Aarstiderne 2 uger frem i tiden.

Plast eller glas?

Dengang det hele begyndte i 2014, startede vi med at anvende glasflasker i den tro, at det ville være det absolut bedste. Vi har løbende fundet ud af, at der både er gode og dårlige ting ved henholdsvis glas og plast, og i dag bruger vi udelukkende hård plast emballage.

Årsag nr. 1

En glasflaske fylder og vejer mere under transport end en plastflaske af vores art som kan pustes op, når den kommer frem til emballage centralen. Det vil sige, at vi kan nøjes med at have en lastbil til at køre med det samme antal plastflasker, som det ville kræve 10 lastbiler at bringe glasflasker. Dermed en stor besparelse i CO2-udledning i forbindelse med transport.

Årsag nr. 2

Det kræver væsentligt mere energi at nedbryde og genanvende glas end plast, og ender det i naturen er det ca. 25 år om at nedbryde sig selv. Der er dog ingen tvivl om, at plast på ingen måde heller er godt for naturen. Hvis man kigger på den samlede miljøbelastning, som stammer fra emballage, ligger det faktisk på under 1%, hvilket bevidner om, at emballage faktisk på ingen måde er det største problem. Glas som ikke bliver genbrugt, er dog den emballageform, der har den største miljøpåvirkning.

Med vores nye label vil vi gerne sætte fokus på og inspirere folk til at sortere emballagen som hård plast, af hensyn til miljøet. Vi ved, at der er flere og flere som tænker i denne retning, så lad os sammen gøre noget godt for hinanden og miljøet.