frankly-juice-founders-walking_rjme9j

FRANKLY-ÅRET DER GIK OG HVAD DU KAN GLÆDE DIG TIL I 2018

Læs med her, når vi giver en opsummering af vores bedste tiltag og nyheder fra året der gik, og giver dig en lille teaser til, hvad du kan forvente fra Frankly-teamet i 2018.

Vores nyeste familiemedlem

Som noget helt nyt kunne vi i 2017 præsentere et helt nyt medlem af Frankly-familien: Frankly Water. Hvis du ikke allerede kender dem, så forestil dig en forfriskende symbiose mellem naturligt, dansk postevand og økologisk, koldpresset juice fra enten citron eller grape. Vi skabte den selvfølgelig med henblik på at give dig en fantastisk smagsoplevelse – men vores mission var mere end det. Ved at tilføje et twist af ren citron- eller grapejuice i postevandet, påvirkes din krops PH-værdi positivt, da saften fra citrusfrugterne optages basisk i kroppen. En stor del af den kost, vi spiser i dag, består af syredannende fødevarer, som for eksempel kød, mejeriprodukter, alkohol og sukker. Derfor har vi brug for basiske produkter til at skabe en stabil og sund syre-base balance. Især her i december kan Frankly Water være perfekt at veje julemaden og julegodterne op med.

Hvis du ikke har prøvet dem endnu, kan du få fingre i de to friske varianter hos udvalgte 7-Eleven-butikker rundt om i hele Danmark.

Gul kending i opgraderet udgave

En af vores velkendte juice, den gule powerdrøm, fik i løbet af året en make-over. Efter flere tweaks på opskriften fra jer trofaste følgere valgte vi at give den et ekstra eksotisk twist for at skabe den perfekte smagskombination. Den gule juice er sprængfyldt med gode næringsstoffer, og udover gul peber, indeholder den ananas, æble, lime, citron og chili – en energibombe, der i den grad sparker igennem i de kolde vintermåneder.

Hvis du har brug for et vitaminboost, der leder tankerne hen på tropisk sol og sommer, så prøv vores gule powerjuice, som en del af Frankly JuiceKassen fra Aarstiderne. Som bonus får du i kassen også lov til at smage 3 af vores andre juicefavoritter.

Ingefærshottet får fornemt selskab

Allerede i starten af 2018, har vi noget nyt og spændende i ærmet. Vores populære ingefærshots bliver nemlig fra januar endnu lettere at få fingrene i, når de bliver en fast del af sortimentet i alle IRMA-butikker på Sjælland. Men det er ikke det hele – ingefærshottet får nemlig selskab af en gammel kending i nye klæder. Vi er super glade for igen at kunne præsentere: Frankly chili & gurkemeje shot. Det lille powershot er spækket med antioxidanter, A- og C-vitamin, og kommer helt sikkert til at blive en del af vores faste morgenrutine i det nye år. De to power-shots kommer til at gå hånd-i-hånd og vil kunne fås i din sjællandske IRMA-butik fra uge 3, 2018. Hvis du ikke kan vente så længe, så bestil en omgang ingefærshots hos Aarstiderne – så får du den direkte hjem til dig

Vi bliver større (bogstavelig talt)

Hos Frankly har vi rigtig travlt, og hver uge koldpresser vi rigtig mange juice. Faktisk så mange, at vi ikke længere kan følge med. Derfor trækker vi i foråret 2018 rødderne op, siger farvel til Nordhavn, og flytter til nye og større produktionsfaciliteter i Brøndby. Vi er taknemmelige for den dejlige efterspørgsel, der er fra alle jer, og med de nye faciliteter, som er 6 gange så store som vores nuværende lokaler, bliver hele Frankly-teamet samlet under ét tag. Det giver os plads til at presse endnu flere juice og bedre mulighed for at udvikle og teste nye, spændende smagsoplevelser.

Takket være jer, har vi haft et fantastisk 2017. Vi glæder os til at jonglere med endnu flere frugter og udvikle nye, økologiske Frankly-produkter til jer i 2018. Hele Frankly-teamet ønsker jer alle et rigtig godt nytår!