Juice-guide-v2_gwnhhh

GUIDE: ALT OM DIN APPELSINJUICE

Gennem kølemontrens glasdøre lokker flaskerne i nuancer af gul, rød og orange. Udover smagen af appelsin, forbinder mange af os appelsinjuice med sundhed. Men der er flere ting at tage højde for, når du vælger din favorit til morgenbordet, for der er stor forskel på, hvor sund en appelsinjuice er.

Vælger du den forkerte, risikerer du at drikke gammel, vitaminfattig gift. Det lyder voldsomt, men sådan er realiteten. For nogle appelsinjuice er fulde af pesticider og indeholder samtidig ingen vitaminer, mens de frugter, som juicen er presset af, er plukket for år tilbage. Og kun de færreste ved, at den helt almindelige juice, de plejer at drikke, faktisk gør mere skade end gavn.

Det vil vi ændre. Derfor er vores appelsinjuice lavet af økologiske frugter, så juicen er giftfri. Vi koldpresser altid og pasteuriserer aldrig, hvilket bevarer flest mulige vitaminer og smagsstoffer. Vi sikrer, at frugterne presses så snart som muligt efter plukning, så juicen er frisk. Og vi tilsætter intet.

Desværre er du ikke dækket ind, bare ved at gå efter et label som “friskpresset”, “koldpresset” eller “økologisk”, ligesom juice ikke nødvendigvis er frisk og næringsrig, bare fordi den bliver presset for øjnene af dig. Vi guider dig gennem den nørdede men nødvendige viden, der gør dig i stand til at træffe et velbegrundet valg. For vi mener, at du har ret til at vide, hvad du drikker.

Vælg de vigtige vitaminer

“Fra koncentrat” står der på mange af de almindelige appelsinjuice på markedet. Måske ved du allerede, hvad det vil sige: Saften fra appelsinerne er blevet varmebehandlet og ofte omdannet til pulver, inden koncentratet blandes med vand og i nogle tilfælde også tilsætningsstoffer, og vupti sælges det som juice i butikkerne.

Men mange af de vigtige vitaminer, som appelsiner er fulde af, dør i processen, når man laver koncentrat. Vitaminerne overlever ikke den varmeophedning, som frugterne gennemgår. Derfor bør du altid vælge frisk juice og gå uden om koncentrat. Men: Friskpresset juice er ikke altid så frisk, som du tror.

Friskpresset juice kan godt være gammel

Selvom en juice sælges som “friskpresset”, er råvarerne ikke nødvendigvis friske. Der kan nemlig gå meget lang tid fra frugterne bliver plukket, til de bliver presset. Du bør derfor vælge appelsinjuice fra en producent, der sikrer, at vejen fra jord til bord er så kort, som muligt. Du risikerer også nypresset saft af gamle råvarer, når du køber juice hos diverse juicebarer. Selvom de presser juicen for øjnene af dig, er den ikke frisk, med mindre appelsinerne er friske.

Undgå pasteurisering

Derudover bør du se efter, om juicen er pasteuriseret. Mange juiceproducenter pasteuriserer deres appelsinjuice, fordi det forlænger holdbarheden. Den lange holdbarhed betyder, at juicen kan have svuppet rundt i kartonen meget længe, før du skænker den op i glasset. Så er den friskpressede juice pludselig ikke længere helt så frisk.

Pasteurisering betyder desuden, at juicen mister mange vitaminer. Man pasteuriserer nemlig ved at opvarme saften, og som vi før har nævnt kan næringsstofferne ikke tåle de høje temperaturer.

Koldpres og økologi er altafgørende

Kvaliteten af friskpresset juice afhænger i høj grad også af, hvilken metode man bruger til at presse appelsinerne. Koldpresning er den metode, som bevarer mest af råvarens smag. Du får klart den mest autentiske og velsmagende juice, når du vælger en, der er koldpresset.

Koldpresning bevarer også allerflest vitaminer og næringsstoffer fra frugten. Processen er langsommelig, men det betaler sig at vælge koldpres frem for de hurtige juicemaskiner, du kan købe til hjemmet, eller som du finder på de fleste juicebarer.

Juicebarer er populære, for hvad føles mere friskt end en juice, der presses i nuet? Men maskinerne presser appelsinerne så hurtigt, at juicen bliver iltet. Ligesom safternes vitaminer ikke tåler opvarmning, tåler de heller iltning. Iltningsprocessen medvirker, at juicen mister en god portion af den næring, som ellers kunne gavne dig.

Er koldpres så altid bedst? Hvis appelsinjuicen samtidig er økologisk, så ja. Men er frugterne ikke økologiske, er de formentlig sprøjtet med pesticider, som er giftige for din krop – og så gavner koldpresningen ikke meget.

Omvendt er der heller ikke meget mening i at drikke økologisk juice, der ikke er koldpresset. Husk derfor, at koldpres og økologi altid bør drikkes hånd i hånd.

Frankly Juice scorer højest

Hos Frankly Juice lever vi selvfølgelig op til alle tjekpunkter i guiden. Udover at vi, helt ærligt, har det reneste, mest næringsrige og smagsfulde produkt, har vi også nogle stærke værdier bag det, vi gør. Vi er ærlige omkring vores juicer, for vi ønsker at skabe langt mere gennemsigtighed i en fødevarebranche, hvor det ikke altid er til at gennemskue, hvad vi spiser og drikker. Vi forsøger at være bæredygtige, blandt andet ved at opfordre vores kunder til at genanvende flaskerne, men også gennem vores samarbejde med Aarstiderne. Fordi vi får råvarer leveret af Aarstiderne, i stedet for at få dem fløjet ind fra Sydamerika, skåner vi jorden for CO2-udledning. Og endelig betyder vores samarbejde med Aarstiderne, at det er let at være sund, fordi de leverer et udvalg af vores juicer lige til døren.