HVORFOR SKILLER JUICEN?

Hvorfor er der bundfald i juicen?

Producenter som bruger tilsætningsstoffer af forskellige arter, kan opnå et ens lignende produkt over tid. Det ærgerlige herved er dog blot, at alt det naturlige formentlig er forsvundet. Man kan som guideline gå efter, at et juice produkt der har bundfald på den måde som Frankly Juice har, er et mere naturligt produkt end dem som ikke har. Det eneste man skal gøre er i virkeligheden at ryste juicen inden nydelse.

Dog skal det nævnes, at ikke alle juice der har bundfald er ens og lige naturlige, tværtimod. Der er stadig mange producenter som går på kompromis med kvaliteten for at kunne sælge mere. Det er normalt i fødevarebranchen, at man med sin marketing slår sig på tidens trends, hvorefter folk følger efter og køber.

Koldpresset vs. HPP

De fleste ved efterhånden, at juice produkter som kan holde sig længe fordi de er varmebehandlet/pasteuriseret, ikke har meget naturligt tilbage i sig. Men der er dog stadig produkter som slår på trenden om, at være økologisk eller koldpresset, men som så efterfølgende har varmebehandlet produktet, for at kunne få holdbarhed nok til supermarkedshylderne. Det kan være lidt misvisende for forbrugeren, hvis de da antager, at produktet er naturligt friskt!

Den nyeste trend inden for holdbarhedsbehandling hedder HPP (High Pressure Pasteurization/Processing). Med denne metode kan producenterne anprise produktet for ikke at være varmebehandlet/pasteuriseret som en god ting, der bevidner om naturlighed og friskhed. Problemet er bare at denne behandlingsform heller ikke er helt optimal for et juice produkt, da der stadig vil gå meget næring tabt, lige såvel som at transporten til disse HPP-anlæg frem og tilbage vil udlede en hel masse CO2, for blot at forringe et naturligt produkt.

Friskpresset juice

En anden ting er de friskpressede juicer på cafeer eller 100% koldpressede juicer i convenience stores og supermarkeder, som fokuserer på, at det er koldpresset og derfor udvinder mest mulig næring. Her skal man blot være opmærksom på, at hvis de ikke er økologiske er der også en stor risiko for, at der udvindes højere koncentrerede mængder af giftstoffer fra pesticidrester.

Helt ærligt

Der findes mange produkter derude og det er en jungle. Hos Frankly Juice forsøger vi med vores budskaber at informere i højere grad om, hvordan tingene egentlig hænger sammen. Vi hedder Frankly, fordi det på engelsk betyder ”helt ærligt” og derfor har vi valgt, at ville fortælle sandheden gennem vores naturlige juice produkter, som ikke går på kompromis med kvalitet til fordel for kvantitet. Økologisk, koldpresset og helt uden behandling eller tilsætning.