NYT SHOT MED CHILI OG GURKEMEJE – EKSKLUSIVT I IRMA

Kombinationen af den spicy chili og den næringsrige gurkemejerod gør shottet unikt i sin sammensætning; chilien vækker din krop med en vild wow-fornemmelse, mens gurkemejen bidrager til din sundhed – gurkemeje er en ingefærlignende rod, som indeholder et særligt stof, der gør roden særlig antiinflammatorisk, hvilket efter nogles mening placerer gurkemeje endnu højere på superfood-skalaen.

Det nye shot indeholder: Æble, citron, gurkemeje og chili.

Ligesom vores andre produkter er chili- og gurkemejeshottet koldpresset af økologiske, friske råvarer og fuldstændigt ubehandlet. Det sikrer, at safterne er rene, frie for pesticidrester og indeholder flest mulige nærings- og smagsstoffer. Både for din og miljøets skyld.

Vil du have fingrene i de nye, kraftfulde shots, kan du helt eksklusivt købe dem i Irma-butikker Sjælland over. Du får ét shot for 14 kr. og en stor halvliters flaske (ca. 17 shots) for 55 kr.

Irma er indbegrebet af kvalitet

Der er en særlig grund til, at shottet for nu kun forhandles i Irma: I vores øjne er Irma dagligvarebutikkernes ukronede dronning, når det gælder udvalget af lækre, smagsrige produkter, der bare er dét bedre. Kort sagt går Irma ikke på kompromis med kvaliteten.

Dét har vi i Frankly til fælles med Irma: Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og det er derfor heller ikke tilfældet i udviklingen af vores nye chili- og gurkemejeshot. Vi har længe leget med udformningen af det nye shot for at finde frem til de rette råvarer og det bedste blandingsforhold – både sensorisk og mikrobiologisk. Med andre ord skal det både smage godt, føles godt og have en vis næringsmæssig værdi, før det er Frankly.

Irma og Frankly – makkerpar på fælles mission

Irma er den danske frontløber, når det gælder udbredelse af økologi og bæredygtighed i detailhandlen, og det er blot endnu en god grund til, at vi i Frankly er rigtig glade for at findes på hylderne hos den ikoniske Irma-pige. Irma er den danske dagligvarekæde med allerflest økologiske varer på hylderne, og det betaler sig, for mens salget af økologiske varer i gennemsnit udgør mindre end 10% af det samlede salg i den danske detailhandel (2015), har hele 30% af salget i Irma et økologilogo påtrykt etiketten (2016), og Irmas mål er at gøre 50% af salget økologisk inden for de næste år. Så sent som i januar i år forvandlede Irma sin butik på Østerbrogade 110 i København til Irma ØKO – en butik, hvor alle varer er økologiske, kun med undtagelse af nogle få varer, som det i dag ikke er muligt at producere økologisk, såsom salt, toiletpapir og mineralvand. Det er et mega fedt tiltag, synes vi, og den nye økobutik gør kun Irma mere attraktiv som forhandler af Frankly Juice.

Vi vil gerne anerkende Irma for deres store arbejde med økologi og bæredygtighed. En dagligvarebutik, der satser så stort og tror så meget på en økologisk og bæredygtig fremtid, bakker vi op om, for vi genkender os selv i Irmas værdier. Hos Frankly Juice allierer vi os i høj grad med steder, der har samme mission som os selv: En mission om at inspirere befolkningen til at være kritiske over for, hvad de spiser, og tilvælge sunde, økologiske fødevarer af kvalitet.

Vi har selvfølgelig selv været på rundtur og stolt studere vores produkter på hylderne.
Smut selv en tur ned i din lokale Irma, hvis du vil smage vores nye shot og mærke den opkvikkende fornemmelse i kroppen. Hvis du er fan af vores ingefærshots, kan vi klart anbefale dig at prøve vores nye variant også. Vi garanterer, at der er knald på!

3 facts:
Frankly Chili & Gurkemeje Shot

1. Vores nye shot indeholder det aktive stof curcumin. Curcumin har en antiinflammatorisk effekt og findes naturligt i gurkemeje. Indholdet af dette stof har gjort den orange rod populær hos helseentusiaster, forbrugere og forskere; sidstnævnte undersøger blandt andet, om curcumin kan have en positiv effekt i behandlingen af kræft.

2. Når du drikker vores nye shot får du en fantastisk følelse i kroppen – det skyldes, at chili indeholder den kemiske forbindelse capsaicin. Capsaicin sætter gang i kroppens blodgennemstrømning, og det er derfor, at du får en varm, fysisk fornemmelse, når du indtager chili.

3. Shottet er som nævnt ubehandlet, men en innovativ tilgang til sammensætningen har sikret os en anelse længere holdbarhed, helt naturligt. Det skyldes bl.a. indholdet af citron, der konserverer safterne naturligt, men også kombinationen af c-vitamin fra chilien og den antibakterielle effekt fra gurkemejen. I dagligvarebutikker skal varerne have en vis holdbarhed, men det er svært at skabe i så friske og naturlige produkter, som vores. Efter at have arbejdet aktivt og innovativt på at forlænge den naturlige holdbarhed, er det nu lykkedes. Det er lidt nørdet, men også ret cool, synes vi selv.