Binder_sko_crossfit_rr7blm

OPTIMÉR DIN POST WORKOUT

Træning skal helst handle om velvære, men når du alligevel har været ude og lufte løbeskoene, kan du ligeså godt få mest muligt ud af træningen. Vil du træne optimalt, er din post workout vigtig, for efter træning har din krop brug for energi og næring til at restituere. Når vi motionerer, forbruger vi primært af kroppens energilager i det første lange stykke tid af træningen, så uanset om din motion består af cykelturen til og fra arbejde, eller om fitnesscentret er dit andet hjem, har du godt af at lade depoterne op efter din workout, så kroppen ikke går kold.

Men hvor får du bedst energien fra?

Få energi inden næste måltid

Den allerbedste kilde til energi efter træning er et nærende måltid mad. Et sundt måltid tilfører kroppen vitaminer, mineraler og de overordnede næringsstoffer: kulhydrat, protein og det gode, umættede fedt fra for eksempel fiske- og olivenolie. Udover at næringsstofferne giver dig energi, hjælper de også med at genopbygge musklerne, så du bliver fit.

Hvor luksuriøst det end lyder, bliver de færreste af os mødt med en tallerken mad, der står klar og venter, når vi kommer hjem fra træning. Sørg for at have en snack klar, så du er sikker på at få energi hurtigst muligt efter din workout. En lækker, vitaminrig juice er den perfekte energioplader, inden du når så langt som til næste måltid.

Det naturlige valg

Der findes utallige kunstige energibarer og energidrikke på markedet, og mange mennesker vælger den kunstige energi som et nemt mellemmåltid. Vi synes dog, at det kan virke selvmodsigende at fylde sig med kemi i forbindelse med sin træning, hvis man træner for at holde sig sund. Skrot derfor de kunstige energikilder og vælg det naturlige alternativ, som for eksempel juice. Sørg blot for at vælge en, der er økologisk, koldpresset og fuld af lækre grøntsager, så du er sikker på at få rene råvarer med et højt næringsindhold.

Stay hydrated med agurk

Det er ingen overraskelse, at vi har brug for vand, når vi sveder. Det er nok heller ingen overraskelse, at agurk består af cirka 97 % vand, men vidste du, at agurk også indeholder elektrolytter, der stimulerer kroppens optagelse af væske og hjælper til at holde kroppen hydreret? Snacker du den grønne sag efter træning, slår du derfor flere fluer med ét smæk, fordi du både tilfører kroppen energi og genopretter væskebalancen.

Hvis du ikke lige render rundt med en agurk efter træning, har vi hos Frankly Juice sammensat den perfekte post workout-juice. Den indeholder alle de gode næringsstoffer fra agurk, spinat, æble, citron, ingefær og hvedegræs. Smid den ned i sportstasken og forkæl din krop med sund energi straks efter træningen.