SÅDAN HOLDER DU DIG AKTIV I EN KOLD VINTERTID

Vi præsenterer her tre forskellige måder at holde sig aktiv og giver en guide til, hvordan du nemt fastholder motivationen.

På med løbeskoene og afsted

Udsigten til sol og varme ligger langt væk, og du har måske svært ved at finde motivationen til at komme ud og få rørt din krop i den bidende vinterkulde. Men ifølge vores to ambassadører Anne Hviid og Anders Rømer kræver det faktisk ikke det store arbejde at holde sig i gang. Udendørs løb er en super effektiv træningsform, fordi din træning starter, lige så snart du træder ud af døren. Både Anne og Anders løber udendørs, uanset vejr og årstid, og for Anne giver det hende energi, og specielt den friske luft, blæst, regn og sol skaber en unik oplevelse. Sådan har Anders det også, og han føler sig gladere og mere klar i hovedet efter en løbetur i det fri. Her giver de 4 råd til at komme i gang – og blive ved.

1. Hav det rette gear:
– Så kan du holde dig varm og tør, selvom du løber udendørs, siger Anne.

– Det kan reelt være en fed oplevelse at træne i 1 grads varme, slud og 12 sekundmeter vind, hvis du har udstyret i orden, tilføjer Anders.

2. Vær social, når du træner:
– Det er forpligtende at have faste aftaler om træning, og det er langt sjovere at løbe, når man følges ad, siger Anders.

Du kan for eksempel blive en del af en løbeklub, ligesom Anne.
– Det er også en af mine store motivationskilder til at komme ud, trods dårligt vejr, siger hun.

3.  Hav et mål med din træning:
– Det kan være motiverende at anskaffe dig et træningsprogram, siger Anders.

Men du kan også gøre som Anne, og følge din udvikling med en træningsapp. Det er med til at give blod på tanden!

4. Løb af lyst:
– Lad være med at blive ved for længe, hvis det føles for surt, og hav ikke ondt af dig selv – du løber alligevel kun for din egen skyld. Husk, at det er en kæmpe luksus at kunne løbe. Tænk, hvis du var skadet eller syg. Og husk at give dig selv en hviledag en gang imellem, siger Anders.

Indendørs træningsfællesskab

Hvis du er større fan af indendørs træning, kan Sporting Health Club i indre København måske hjælpe dig med at sparke motivationen i gang. Vores ambassadør Jeanne Jäger Schlichter holder sig aktiv ved at træne hos Sporting Health Club, og hendes største motivation til at komme afsted er fællesskabet.

– Det er bestemt ikke et sted, hvor træningen bare skal overståes, tværtimod føler man sig meget velkommen, siger Jeanne.

– Alle kender alle, og ejerne Marc og David er gode til at hilse og snakke, hver gang du kommer forbi. Hvis du gerne vil motiveres af andre, så prøv holdtræningen hos Sporting Health Club. Der er ikke særlig mange mennesker på holdene og underviserne er top professionelle. Man får også hurtigt et godt fællesskab på holdene som helt klart er meget motiverende – det er i hvertfald derfor jeg er så vild med det deroppe, siger Jeanne.

Hos Sporting Health Club er der fokus på funktionel træning – det vil sige store, sammensatte bevægelser med naturlige bevægelsesudslag, der både træner din styrke, koordination og balance. Læs mere om Sporting Health Club her

Hot velvære og en Frankly til at køle ned med

Hvis du ikke er til udendørs løb eller funktionel træning, kan vi også anbefale dig at prøve yoga. Det er en effektiv træningsform, der er designet til at balancere og styrke både din krop og sjæl. Det er hård træning, men samtidig er det afstressende – efter træningstimen er du helt afslappet, og den følelse er så god, at den i sig selv er nok til, at du vil vende tilbage til Bikram igen og igen.

Hos Frankly er vi kæmpe fans af hot yoga, og vi er super glade for vores samarbejde med Bikram Yoga Copenhagen. I løbet af en 90 minutters yogatime, bliver du guidet igennem 26 hatha yogastillinger og 2 vejrtrækningsøvelser i et lokale, der er opvarmet til 40 grader. Vi garanterer, at du får varmen hos Bikram Yoga – og så kan du slukke tørsten i en forfriskende Frankly Juice efter timen.

Læs mere om Bikram Yoga Copenhagen her

Hvis du gerne vil være aktiv, er det vigtigste selvfølgelig, at du gør hvad du synes er sjovt. Vi har blot en enkelt påmindelse – husk at holde dig hydreret og forkæl dig selv efter hver træning. Få fingre i vores Frankly Water i udvalgte 7-Eleven butikker, eller bestil en omgang koldpressede Frankly Juice, så du altid kan have en klar i tasken efter din træning, lige her.
Stay Hydrated med Frankly Juice!