FAQ
Nedenfor finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får stillet.
ER ALLE JERES INGREDIENSER ØKOLOGISKE?
Absolut! Alle vore ingredienser er 100% økologiske. Vi ønsker at spare dig og vores grundvand for sprøjtegift og pesticider. Derudover indkøber vi primært frugt og grøntsager, som aldrig ville have fundet vej til supermarkederne, pga af deres anderledes form. Det vil sige, at disse råvarer er 2. sortering og ville have været endt som affald.
HVOR KØBER I JERES RÅVARER HENNE?
Hos Frankly forsøger vi at finde vore ingredienser enten i Danmark eller så tæt på som muligt af hensyn til miljø. Der er dog nogle af vores ingredienser, såsom ingefær og chili, der ikke kan findes i nærheden af Danmark. Vi tager altid hensyn til miljøet, når vi transporterer vore råvarer til Danmark. Vi siger nej tak til flytransport og ja tak til 100% økologiske ingredienser. Så du kan læne dig tilbage og nyde en lækker, naturlig og bæredygtig juice.
HVOR MEGET FRUGT OG GRØNT BLIVER DER BRUGT I HVER 250 ML JUICE?
Der indgår mellem 400-600 gram frugt og grønt i hver 250ml juice.
HVORFOR KAN JUICEN VARIERE I SMAG OG FARVE FRA TID TIL ANDEN?
Ligesom de frugter og grøntsager, du køber, har naturlige variationer, har vores juicer det også. Smage og farver kan variere på baggrund af sæsonens naturlige humørsvingninger. Så lad dig overraske hver gang du smager på en af vores friske juicer
ER DER NOGEN SÆRLIG GRUND TIL, AT I HAR BESLUTTET AT TILFØJE ASKORBINSYRE TIL JERES PRODUKTER?
Ja, hos Frankly Juice stræber vi altid efter at tilbyde vores kunder de bedste produkter. Tilføjelsen af antioxidant (ascorbinsyre) i nogle af vores produkter er et led i denne bestræbelse, da det reducerer oxidering og hjælper med at bevare produktets naturlige farver. Dette tilgodeser både smagen og oplevelsen af vores produkter.
HVAD ER HPP-BEHANDLING?
HPP er vores hemmelige superhelt! 'HPP' står for 'High Pressure Processing' og er en højtryksbehandling, der hjælper med at holde vores produkter holdbare og naturlige på samme tid. HPP-anlægget sender vores juice på en kold tur gennem et kammer af vand, hvor den udsættes for højt tryk. Det lyder vildt, men det er faktisk bare for at inaktivere potentielt skadelige patogener og bevare det højeste næringsindhold. Så du kan tage en slurk af juicen med ro i sindet og nyde dens fulde smag!
HVORFOR SKILLER MIN JUICE?
Det er helt naturligt at din juice skiller og kun et tegn på at juicen er...ja, naturlig. Separation er en proces der sker for rå, koldpresset juice. Så længe juicen opbevares på køl og nydes inden udløbsdatoen, kan du drikke løs. Bare giv den en rystetur og nyd den friske smag!
HVORFOR BRUGER I IKKE GLAS-FLASKER? Er det ikke bedre for miljøet?
Dette er faktisk en almen misforståelse. Glas er tungt og når det skal transporteres og genanvendes benyttes utrolige mængder af ressourcer, da der kræves store mængder vand og varme for at desinficere det til genbrug. Men ved at bruge PET-flasker, som primært er lavet af genanvendt plast og helt genanvendelige, kan vi minimere vores CO2-aftryk og stadig tilbyde dig en fødevaregodkendt beholder til at levere naturens herligheder til dig. Danskerne er tæt på verdens bedste til at returnere deres flasker via Dansk Retur System og det gør vore plast-flasker til den mest bæredygtige emballage.
HVAD GØR I MED AL DET OVERSKYDENDE FRUGT OG GRØNT, KALDET PULP, EFTER PRESNING?
Vi bruger de overskydende pulp til innovative samarbejder såsom dét vi har med Food People / Jalm & B; Deres gulerodsboller er baseret på vores gulerods-pulp. Derudover samarbejder vi med firmaet Rootly, som laver plantefars baseret på vores rødbede-pulp m.m. Vi arbejder konstant på at udnytte vores overskydende frugt og grønt på bedst mulig vis og snart vil du også opleve øl brygget på vor pulp og andre spændende mad- og drikkevarer.